Lars Tirsbæk
På Sonic College forsøger vi hele tiden at være med helt fremme i forhold til den teknologiske udvikling. Det er uanset om vi arbejder med interaktionsdesign, musikproduktion, lyd til spil eller film. Vores studerende skal gerne kende til den nyeste teknologi, og have kendskab til hvordan de kan udvikle den til deres fordel, når de skal ud og sørger for at verden kommer til at lyde bedre.
Vi har igennem en længere periode haft et ønske om at kunne undervise i immersiv lyd, og i særdeleshed Dolby Atmos, som vi mener er fremtidens format inden for lyd til film og musik.
Hvad er Dolby Atmos
Dolby Atmos er et lydformat, hvor traditionel kanalbasseret surround sound kombineres med object basseret lyd. Traditionelt har man når man arbejdede med surroundsound arbejdet i 5.1 eller 7.1 Her har man placeret lyd i specifikke kanaler og på den måde skabt illusionen af at lyden kom fra midten af skærmen eller bagved lytteren/seeren.
Med objekt basseret lyd ændre man på dette. Her er der decodning der kender det højttalersystem som man lytter på, og som derfor ved præcis hvordan lydene skal placeres for at skabe den oplevelse som man ønsker lytteren skal have. Lydene tilpasses altså det system som de afspilles på for at give den mest optimale oplevelse.
Dolby Atmos tilføjer også en tredje dimension til lytteoplevelsen ved at tilføje højttalerkanaler til loftet. Dette giver nogle helt unikke udtryksmuligheder. At systemet derudover i certificerede biografer er fuldfrekvent, gør at man samlet set kan skabe nogle lydlige oplevelser som aldrig før har været muligt. Det skal opleves.
Hvorfor Meyer Sound?
Vi har stort fokus på at vores studerende kommer til at arbejde med udstyr der er relevant i forhold til de brancher de skal arbejde i, når de er færdiguddannede. Meyer Sound har specielt inden for Post Produktion af lyd til film, markeret sig ved at blive valgt som leverandør af højttalere hos mange af de store postproduktions huse, specielt i udlandet. Meyer Sound er bredt anderkendt for at lave højttalere af højeste kvalitet, både når det kommer til hardware, men også i forhold til lyden, er de fleste enige om at det produkt Meyer Sound levere, er rigtig, rigtig godt.
Meyer Sound har også levert et Atmos system til danske Mainstream
Derudover har vi med en producent at gøre som gerne vil uddannelse, det mærker man med det samme. De har været super tjekkede, lige fra projektering, til levering, tuning og efterfølgende support. Man føler virkelig at man er i gode hænder.
At give de studerende mulighed for at arbejde på et system som fuldt ud matcher det der arbejdes på i et professionelt miljø er afgørende. Det er med til at skærpe de studerendes hørelse, for på den måde at gøre dem til dygtige lyddesignere. De bliver simpelthen bedre til at træffe objektive valg, og det at kunne lære dem at arbejde med formater som Dolby Atmos, på et system som dette er helt unikt. Det stiller vores studerende stærkere når de skal ud og markere sig på arbejdsmarkedet. De studerende ved simpelthen hvad de kan og bør forvente af et monitorsystem i et professionelt miljø og vil derfor med dygtighed, kreativitet og bevidsthed, kunne løse de opgaver de få stillet, når de skal kommunikere med lyd.