MS2014

Når man som lyduddannelse skal vælge studietursdestination er det svært at komme udenom Berlin. Byen har gennem de sidste år (igen) haft status som en af Europas vigtigste kunst- og kulturbyer, og er samtidig arnested for mange specialiserede virksomheder indenfor f.eks. optage- og studieudstyr, musikinstrumenter og synthesizere osv. Grundet relativt lav husleje, god infrastruktur og central beliggenhed i europæisk perspektiv, er byen perfekt for startups, små kreative virksomheder og bureauer samt selvstændige kunstnere, designere, musikere, filmskabere osv.

På Sonic College har Berlin således været destination for den årlige studietur siden 2011, og i august 2016 har hold MS2014 været afsted i 2 uger. Programmet indeholdt en lang række aktiviteter i form af virksomhedsbesøg, masterclasses, workshops, museumsbesøg, events, koncerter osv. Herudover skulle de studerende i løbet af opholdet producere en eksamensopgave under temaet “Lydkultur i Berlin”. Formatet var valgfrit, men der skulle indgå mindst ét interview med en ikke-dansk-talende person bosat i Berlin. Der blev både produceret podcasts, lydkollager, apps og interaktive applikationer.

Her er billeder fra nogle af aktiviteterne:

EVE Audio

Rundvisning og lyttesession på EVE audio der producerer studiomonitors. Besøget omfatter deres akustiske laboratorie hvor der både er et stort lyddødt rum, designet til maksimal lyddæmpning og et rumklangskammer, designet til minimal lyddæmpning. Rolands Stenz, grundlægger og CEO, viste rundt. Billedet er fra en lyttesession i EVE Audios showroom.
http://www.eve-audio.com/

Bjørn Svin – Home Session

Bjørn Svin er tilknyttet Sonic College som gæsteunderviser men er bosat i Berlin. Han inviterede hjem i privaten til en demonstration af arbejdsmetoder og en spændende snak om interfaces og affordances i hardware musikgrej vs computersoftware.
https://soundcloud.com/bj-rn-svin

Soundbox Workshop

Efter en intens 2-dages DIY-workshop med Derek Holzer er 12 studerende klar til at fremføre en fælles komposition/performance på hjemmebyggede elektroniske instrumenter for deres medstuderende og andre med interesse for eksperimenterende musik og støj. På billedet holdes der pause mellem 2 af aftenens acts.
http://macumbista.net/

KOMA elektronik

KOMA-elektronik er en 5 år gammel virksomhed der primært producerer guitarpedaler og modularsynthesizere. Wouter grundlage virksomheden som 25-årig og idag er de 5 ansatte der elsker elektronik, programmering, techno og i ny og næ en snaps. Virksomheden flytter til større lokaler så de får plads til en lille butik med brugte synthesizere, KOMAs egne produkter og andre små modularproducenter og med plads til at man kan sidde i et værksted og bygge modularkits eller arbejde på egne projekter, der lidt mere avanceret prototypeværktøj som f.eks. cnc-fræsere osv. Virksomheden satser således på at skabe et community omkring sig hvilket er en oplagt og realistisk ting at gøre i Berlin pga. lav husleje og en mange aktive elektroniske musikere.
http://koma-elektronik.com/

Dubplates & Mastering

På Dubplates & Mastering demonstrerede CEO Christoph vinylmastering, og diskuterede myter og facts om formatet og tendenserne i det boomende vinylsalg på godt og ondt.
http://www.dubplates-mastering.com/

Berlin Atonal

En af de frivillige aktiviteter på studieturen var Berlin Atonal – en af europas vigtigste festivaller for ny og eksperimenterende elektronisk musik og installationskunst. Festivallen foregår i et gigantisk nedlagt elværk og huser 5 scener og en række installationsrum. Billedet her fra fra en af festivallens visuelle installationer med to smalfilmsfremvisere der asynkront projekterer to loopede filmsekvenser oveni hinanden.
http://www.berlin-atonal.com/