Avanceret Medieproduktion 2 giver dig mulighed for at fordybe dig i professionelt lyddesign til billedbårne medier.
På valgfaget arbejder du i dybden med lyd til animation og spil og indgår typisk i et produktionssamarbejde med studerende fra The Animation Workshop (TAW) i Viborg.
I løbet af modulet producerer du færdige lydsider til animationsafgangsfilm eller spilprojekter udviklet af TAW-studerende. Du får indblik i animationsfilmens særlige univers og arbejdsprocesser og arbejder med hele lydpostproduktionen – fra optagelse og redigering af Foley, lydeffekter, atmosfære etc., til mix og færdiggørelse i Dolby Atmos.
Faget har en klar brancheorienteret tilgang og giver dig erfaring med tværfagligt samarbejde, deadlines og kvalitetskrav, som de kendes fra professionelle produktioner.
Du arbejder bl.a. med at:
-
designe og producere lyd til animationsfilm og spil.
-
samarbejde med animations- og spiludviklere i et tværfagligt setup.
-
producere og mikse lyd i Dolby Atmos.
-
tilpasse lyd til fortælling, bevægelse og visuelle udtryk.
Efter valgfaget kan du:
-
arbejde professionelt med lyd til billedbårne medier.
-
indgå i tværfaglige samarbejder med visuelle fagligheder.
-
anvende avancerede workflows og multikanalsformater som Dolby Atmos.
-
bruge projektet som del af din portefølje rettet mod film-, tv- og spilbranchen