Lars Tirsbæk

Vi vil gerne rette en stor tak til alle, der deltog i vores åbent hus på Sonic College. Det var en fornøjelse at møde så mange engagerede og nysgerrige kommende studerende. Vi håber, at I fik et godt indblik i vores uddannelse, faciliteter og studiemiljø.

Optagelsesprocessen på Sonic College

For at blive optaget på Professionsbacheloruddannelsen i Lyddesign skal du gennem følgende trin:

  1. Ansøgning (senest 15. marts kl. 12.00)
    Indsend din ansøgning via optagelse.dk under ‘videregående uddannelse’. Uddannelsen hedder her: Professionsbachelor i lyddesign. Ansøgningen kræver brug af MitID. Hvis du ikke har et dansk CPR-nummer, skal du stadig ansøge digitalt via optagelse.dk uden login. Læs mere om dette på deres side.
  2. Udvidet ansøgning
    Efter den indledende ansøgning vil du blive bedt om at indsende en motiveret ansøgning. Læs om krav til din motiverede ansøgning.
  3. Optagelsesprøve
    Efter vurdering af de indsendte ansøgninger inviteres udvalgte ansøgere til en optagelsesprøve. Læs mere om selve optagelsesproceduren.
  4. Studieopstart
    Uddannelsen starter hvert år i uge 34.

For en detaljeret oversigt over vigtige datoer i optagelsesprocessen, se venligst denne PDF-guide.

Hvorfor vælge Sonic College?

På Sonic College tilbyder vi en unik uddannelse med fokus på både kreativitet, teknologi og praksis. Vi tilbyder:

  • Stærke brancheforbindelser med undervisning af eksperter og gæsteforelæsere.
  • Førsteklasses faciliteter med studier og udstyr på industriniveau.
  • Hands-on læring gennem projekter i samarbejde med eksterne partnere.
  • Internationale muligheder og et stærkt fokus på karriereforberedelse.
  • Et levende studiemiljø med arrangementer som Sonic Days, showcases, game jams og meget mere.

Vi ser frem til at byde en ny årgang velkommen til Sonic College!

Her finder du Studieleder Mette Bondes præsentation fra Åbent Hus