Jakob W. Goetz

44 år. Komponist, tonemester og grundlægger af Sonic College.

Ansvarlig for undervisningsmodulerne

  • Musikhistorie og æstetik (1. semester)
  • Komposition (5. semester)

Undervisning
Jakob roder med den europæiske kulturhistorie og giver dig et overblik over hvad der er lavet og tænkt på vores kontinent op til i dag. I kompositionsundervisningen giver han dig redskaber til hvorledes du kan forny dit eget formsprog.

Baggrund
Jakob er udlært tonemester, har læst musik- og litteraturvidenskab på Københavns Universitet og har en baggrund som pianist, producent og komponist. Han har været producent og tekniker på ca. 80 udgivne cd’er, produceret over 100 koncerter og har i 00‘erne udgivet electronica under pseudonymet ‘txture’. Jakob underviste i perioden 2002-10 på bl.a. IT Universitetet, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole og Det Jyske Musikkonservatorium, og han fungerer i dag som censor på de to sidstnævnte samt på Den Danske Scenekunstskole. I 2010 flyttede Jakob med sin familie til Haderslev for som uddannelsesleder at grundlægge Sonic College, hvor han i dag har det samlede faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen samt koordinering/rekruttering af undervisere.