42-b Undervisningspraksis

 

10 ECTS
Valgfag

På dette modul vil vi fokusere på, hvordan vi kan aktivere vores faglighed i undervisningssammenhænge for målgrupper uden for Medie- og sonokommunikation.
Digital lyd- og musikproduktion er et område i vækst på alle niveauer fra musikskole til konservatorieniveau, hvorfor vi kan forvente efterspørgsel på kvalificerede undervisere inden for rammerne af vores fag.
Dette modul og den tilhørende eksamen har til formål at indføre de studerende i grundlæggende didaktiske og pædagogiske teorier og praksis samt kvalificere til undervisning på grundlæggende niveau inden for uddannelsens fagfelt.

Formålet med modulet er at den studerende:

  • tilegner sig viden og færdigheder inden for almen didaktik
  • tilegner sig viden og færdigheder inden for fagdidaktik med særlig vægt på 
musikdidaktik
  • tilegner sig viden og færdigheder inden for pædagogisk praksis
  • opnår kompetencer i selvstændigt at kunne tilrettelægge et reflekteret undervisningsforløb inden for uddannelsens fagfelt med fokus på læringsmål
  • opnår kompetencer i at kunne undervise i praksis inden for uddannelsens fagfelt på 
baggrund af tilrettelagt undervisningsforløb

Indhold
Modulets omdrejningspunkt er gennemførelsen af et selvtilrettelagt undervisningsforløb på 4 x 45 minutter fordelt over to dage på en selvvalgt uddannelsesinstitution. Modulets forløb og indhold skal oveordnet forstås ud fra følgende steps:

  1. Teori
    • Præsentation af teori og konkrete værktøjer inden ford idaktik og pædagogik.
    • Arbejde med teorien gennem udformning af et undervisningsforløb.
  2. Praksis
    • Forberedelse: Afprøvning af undervisning på holdet inklusiv feedback.
    • Udførelse: Gennemførelse af undervisningsforløb på ekstern uddannelsesinstitution.
  3. Refleksion
    • Eksamen: Refleksion omkring koblingen mellem teori og praksis i forhold til det gennemførte undervisningsforløb.
    • Feedback på undervisningsobservationer samt eksamensopgave.