Asger Lindqvist, Class ’15

Jeg sidder på et værksted og venter på, at min bil får skiftet bremser, så jeg ikke er ved at køre mig selv ihjel, hver gang jeg skal stoppe for rødt. Og ja, det er trucken bagved der er min. “Nobody walks in LA”, siger de her på egnen.

På opfordring kommer her et lille blogindlæg om min første tid i praktik hos EarCandy i Los Angeles.

EarCandy er en lille tremandsvirksomhed der holder til i et hus på en ganske almindelig villavej. Her klipper de lyd primært til spillefilm (man kan se et lille udvalg på deres eminent grimme hjemmeside her). Huset er indrettet med tre 5.1 klippesuiter (Pro tools HD10) der alle har adgang til serveren med et 6TB stort samplebibliotek. Derudover er garagen indrettet med et større og lidt mere veludstyret studie med diverse outboard grej og den slags. Her sidder vores lyddesigner begravet i effektmaskiner, synthesizere og guitarpedaler.
Jeg selv bor på et lillebitte værelse i huset men kan brede mig, når de andre daffer hjem hen på aftenen. Skulle jeg kede mig, er der en ismaskine indbygget i køleskabet og masser af illegale mexicanere, der sælger lækker frugt på gadehjørnerne.

I min tid herovre har vi arbejdet på to projekter. En ny HBO-serie – “Togetherness” – af Duplass-brødrene (Cyrus, Baghead, Jeff, Who Lives at Home) og den seneste Jason Reitman film “Men, Women and Children”. På begge projekter er det lykkedes at møve mig ind over både dialog, effekter og baggrunde. Derudover assisterer jeg med diverse filhåndtering, opsætning af Pro Tools sessions og kontakt med de andre led i postproduktionskæden: klipperummet, vores music editor, post-production supervisoren etc.

Når vi ikke klipper eller sveder over at tilpasse vores sessions til en nyklippet version af filmen, tager vi ud i byen og overser mixing. HBO-serien bliver mixet i en spritny mixbiograf på Paramount. Her bruger vi tre dage på at mixe et 25 minutters afsnit af serien. Men de to mixfyre har samtlige afsnit af True Blood, Dexter og Glee under bæltet, så de kan godt finde ud af at rubbe neglene. De fortæller i øvrigt, at de mixer et andet show, hvor de kun har to dage til et 60 minutters afsnit. Vi er vist heldige, for efter sigende er HBO de mindst nærige i tv-land.

“Men, Women and Children” bliver mixet på Warner Bros. Der er en større mixbiograf, en større pult og en større frokostbuffet. Sjovt nok er filmen finansieret af Paramount, men de har ikke selv plads til at mixe for tiden (Michael Bay var booket ind på TRE af de store mixbiografer for at færdiggøre Transformers 12 inden premieren). Vi er nået til tredje og sidste “temp-mix” på filmen. I den kommende uge skal den så vises for et publikum for tredje og sidste gang inden final mix.
Indtil videre har der været intet mindre end seks mixere involveret og der er to nye planlagt til final mix. Der må være rift om dem for tiden. Det betyder til gengæld også, at jeg har været heldig at få nogle “over frokosten-masterclasses” med en del forskellige mixere efterhånden. Jeg klager ikke! Jeg har så i bytte for deres visdom lært dem, at Danmark ikke er en forstad til Holland.

Mixing er som regel fra 9-19. Og tidsplanen overholdes! Der er ingen der har lyst til at betale hele holdet den rate de koster, når de går over tid. Er man medlem af fagforeningen skal man nemlig have dobbelt løn i overtid – og firedobbelt om søndagen! Hjemme på kontoret arbejdes der dog en del mere. Jeg tror ikke at de (og dermed også mig) har haft en uge på under 55 timer endnu. Derudover er de ofte i fuld sving enten lørdag eller søndag også, hvis noget brænder på. Det sætter lidt en stopper for mine turistambitioner, men alle ved jo det er sjovere at nørde lyd alligevel, så hvad skulle jeg da også tage ud for? I øvrigt er det også alt for varmt til den slags.


“Dub stage 5” på Warner Bros. Der holdes frikvarter inden instruktøren og produceren ankommer. Fra venstre: re-recording mixer Steve Pederson, music editor Nick South, supervising sound editor Scott Sanders, re-recording mixer Dean Zupancic og i bunden af billedet min chef og supervisning sound editor Perry Robertson.

Et lille tip fra de varme lande:

Bare lige så det hele ikke er snik snak og henkastet name dropping, vil jeg lige dele et snedigt lille trick med jer, som jeg lærte af en mine kolleger. Here goes:

Kender I det? Men har klippet noget dialog sammen og opdager, at baggrundsstøjen kommer og går. Forsøger man at fjerne støjen æder man af dialogen. Man indser modvilligt, at man nok må tilføje noget støj til den støjfri del af dialogen. Nu kan man så afsætte et en time til at klippe noget støj sammen fra pauserne i dialogen, fordi de ikke har optaget et ‘wild track’ af støjen på settet. “Kunne man dog bare i stedet generere noget støj der perfekt matcher det andet!”, tænker man. Græd ej, der er håb.

Her er er problemet. Baggrundsstøjen på de to dialogspor lyder ikke ens og overgangen imellem dem høres tydeligt.
Find et hul i dialogen, hvor kun baggrundsstøj høres. Et sekund er ofte rigeligt.
Kopiér dette stykke baggrundsstøj til et nyt spor og consolidate det (cmd+shift+3). Derved oprettes en ny audiofil (med et meningsfyldt navn) i din “Audio Files”-mappe og filen timestampes, så du altid ved, hvor den bor, hvis du skulle have lyst til at fjerne den fra dit arrange view.

Lav to audio spor. Det ene spor med to inserts:
1. En Signal Generator – indstillet til at outputte hvid støj.
2. En convolution reverb – med vores consolidatede støjsample loadet som impulsrespons. Dette spor er vores “støjgenerator”.Det andet spor er vores “print track”, der optager outputtet fra støjgeneratoren ovenover.Tramp så hårdt du kan på “REC” og den lifligste matchende støj vil nu fylde dit print track. Lav et par fades og du er flyvende.
Jeg går stærkt ud fra, at det meste var uforståeligt. Derfor må I endelig spørge løs, hvis I vil have uddybet noget eller får varme kinder ved tanken om at komme til USA i praktik. Nu er jeg på vej igennem møllen og kan måske hjælpe.