Emilie Søgaard bruger både knapper og kokosnødder

 

Af Annelene Vestergaard, ave@jv.dk

I en bunker i Haderslev kan man møde en hest og et trafikuheld – i hvert fald, hvis man lukker øjnene. Her sidder Emilie Søgaard ved teknikpulten og slår kokosnødder mod hinanden, så man hører hestehove nærme sig. Giver man hende et salathoved og et granatæble, kan hun flå det fra hinanden, så det lyder som en hund, der bliver kørt over. – Og knækker man noget selleri, lyder det som knogler, der brækker, smiler hun.

Foley – også kaldet Geräusch – er kunsten at lave det lydlige efterarbejde på eksempelvis film, og det indgår i uddannelsen til lyddesigner. Alt – fra de optagne replikker til galopperende heste og den tilskadekomne hund – skal have en ekstra tur. På den måde lider ingen rigtige dyr overlast, og lydene bliver troværdige og tilpas dramatiske, uden at dialogen drukner.
Emilie Søgaard er andetårsstuderende og ved at spore sig ind på, at netop foley er det, som hun gerne vil beskæftige sig mere med.

Arbejdet som filmkomponist lokker hende også, og den spinkle 20- årige er hurtig til at få tændt for teknikken, rigge udstyret til og trykke på nogle knapper for at eksperimentere i lydenes uendelige univers.

Kunst og business
For at komme ind på studiet på UC SYD i Haderslev skal man bestå en optagelsesprøve og aflevere tre produktioner. Emilie Søgaard lavede blandt andet en collage af lyd fra en rejse i Thailand og et musiknummer.

Lyd er noget, som man kan lære at lave 
i Haderslev – lige fra træskodans og kaffehygge til hesteridt i en snydeudgave med kokosnødder. “Kommandorum” står der på døren
 til al den herlige teknik, som Emilie Søgaard
 og hendes medstuderende har til rådighed, fordi de to studier ligger i en gammel bunker. Meget af undervisningen foregår dog på den anden side af gaden, i en smuk, hvid bygning – Sonic College under UC Syd hvor hun selv spillede på alle instrumenter. – Der var næsten 170, der søgte, og vi var 40, der kom ind, husker hun.
Det havde hun ikke regnet med. Hun gik i 2.g. og søgte nærmest ind så tidligt for at øve sig. Men hun droppede så at blive student for i stedet at satse på sonokommunikation.

At hun, der er vokset op med at spille klaver og guitar og synge i kor, overhovedet fik idéen, skyldes et ophold på Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund i 2014: – Flere af drengene ville søge ind på lyddesign og brugte højskolen som forberedelse.
På den måde blev Emilie Søgaard opmærksom på den professions- bachelor, som på tre et halvt år ruster eleverne til at få kreative job inden for blandt andet film, reklame og teknologi til gavn for aldersbesværede eller handicappede. En uddannelse, der både peger mod det kunstneriske og det kommercielle. – Det er den eneste uddannelse i Europa, der er så bred, vurderer hun.

Højskolestemning
Hun stammer fra Aarhus og har også boet i København og skulle lige væn- ne sig til Haderslev: – Jeg savner noget storbypuls, men vi er gode til at få ting til at ske, og her er mange muligheder for at lave koncertarrangementer. Det er også rart at kunne cykle to ved siden af hinanden på cykelstien. Og det tager kun ti minutter at cykle ned til dammen. Så er man helt uforstyrret.
At man ikke drukner i mængden kan også være en fordel, mener hun: – Her er lidt højskolestemning, for Haderslev er så lille, at vi bor tæt på hinanden. Undervisning og øvelser har ikke kun gjort Emilie Søgaards klogere på akustik, studieproduktioner og den Lyddesigner

Lyddesigner bliver man på Sonic College under
 UC SYD i Haderslev. Uddannelsen i medie- og sonokommunikation har 117 studerende på tre årgange. Den kan føre til job inden for blandt andet film, reklame, computerspil, apps, radio, teater og velfærds- teknologi. Studiet er meget teknisk, så Sonic College beskriver det sådan, at “din laptop er din skoletaske”.

Troværdige lyd af et værelse, hvor det piber ind ad vinduerne: – Det kan ødelægge oplevelsen, hvis jeg ser en film og tænker over lyden hele tiden eller hører musik og tænker “Ej, den er lige mixet lidt lavt”. Hun har simpelt hen fået skærpet sine sanser og bemærker for eksempel, når hun er på en restaurant, hvor det er svært at føre en samtale: – Det er en form for arbejdsskade.

Omvendt er hun også blevet mere opmærksom på alle de gode lyde:
– Det kan være et rum, der lyder fedt, eller når vi er ude at gå en tur og hører en vild fugl. Vi løber altid rundt med håndholdte optagere.

Til Emilie Søgaards forbilleder hører filmkomponisten Jacob Groth, som har skrevet musikken til danske tv-serier som “Taxa”, “Rejseholdet”, “Ørnen” og Krøniken” og har nået et endnu større publikum med sin musik til “Mænd der hader kvinder” og de øvrige film i Millenium-trilogien.

Se artikel her …